Finjan er en non-profit organisation i København, med nogle aktiviteter i andre byer i Danmark.
Vi er en del af Syrian Network In Denmark -SND, så vi samarbejder nogle gange også uden for landet.
Er du nysgerrig på hvordan Finjan arbejder på at promovere den syriske kultur og danskernes forståelse af Syrien og Mellemøsten? Vil du gerne arbejde med meningsfulde kulturmøder i Danmark, og har du interesse for at forstå mennesker og vores forskelligheder? Så har du nu mulighed for at komme i praktik hos os!
Hver mandag fra 17.00 – 20.00 kan du træde ind i et smukt mellemøstligt-dansk rum på Blågårdens Bibliotek på Nørrebro (Støberiet). Lyt til magiske melodier, pulserende poesi og lysende litteratur. Nyd en Finjan kaffe eller te i et godt selskab. Se hvilke kunstnere, forfattere, debattører etc., der hver uge gæster cafeen i vores månedlige program – det får du ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Projektet afholdes i samarbejde med Blågårds Bibliotek.
Vi søger frivillige til at hjælpe os på Finjan Kulturcafé hver mandag på Blagardens Bibliotek, startende den 29. september 2025. Opgaverne omfatter drift af cafeen og forberedelse af arrangementer, herunder præsentation og moderering af diskussioner, servering af drikkevarer og hjælp til madlavning samt ansvar for salg i cafeen. Alle er velkommen i vores lille team, vi søger løbende nye frivillige